Nyhedsbrev 20 – Alarmsystem TV2 Lorry.

Ja så har jeg også prøvet at være tv-star i 5 min, jeg kontaktede Lorry i mandags, da jeg søndag aften så et indslag om indbrud og der forsøg der blev gjort for at undgå det. Det kan vi (Benny Strand) gøre bedre tænke jeg, så ca. kl 8.45 sendte jeg en mail, og kl. 9.05 ringede de fra Lorry, de ville have indslaget på samme aften. Først kontaktede jeg selvfølgelig Benny, men han kunne desværre ikke deltage, derefter Viggo som godt kunne med den korte varsel,

Mig i en taxa (betalt af Lorry) og så af sted. Midt i det hele hyler alarmen, så nej det var ikke iscenesat, men en fejlalarm. Men effekten var da ret god syntes jeg.

Vi har undersøgt hos politiet og i 2011 er der ikke registreret nogen indbrud i Pilegårds Vænge, mod 11 alene i januar/februar 2010 ret flot syntes jeg. Så mon ikke det er rygtede blandt tyveknægte, det kan vi da håbe,  men vi har planer om at få sat skilte op hos dem er med på alarmerne, så er det jo slut med den kollektive sikring.

Lige en lille advarsel, vi har haft nogen der har været meget interesserede i vores alarmer, men den ene har været en person der selv var i gang med at markedsfører en alarm, og godt ville ”bruge”  Bennys opfindelse, så lad være med at vise alarmen for meget frem, men henvis til Benny Strand

Gå til dette link:  Se TV2 Lorry om vores Alarmsystem.

Med efterårshilsen
Inger Østergaard, formand
Grundejerforeningen Pilegården